Lyd journal 1

"Selvtillid med sammenbrud"

"Den dag jeg gik ind ad den dør, ind i mig selv, var alt forandret og det var umuligt at gå tilbage"

Et komplet sammenbrud var blot enden af et langt liv med ubevidst utroskab mod mig selv, et liv med bekymringer der blev til angst, tristhed til depression, frustration til aggression og en dyb skam over mig selv.

Det førte til den dag da det ikke længere var muligt for mig at fortsætte, der var alt for mange fiaskoer, alt for mange nederlag, alt for mange gange jeg skulle genopfinde mig selv. Jeg var fuldstændig udmattet og hjemløs inde i mig selv. 

Jeg tog i skoven, for at være alene, afskåret fra andre, for at lære mig selv at kende. Det blev en næste to år lang skov tur med samvær og nærvær med mig selv

Solosamtaler

Samtalerne blev til en podcast, i begyndelsen var det en smart måde at lagre episoderne på og samtidig dele dem med de nærmeste og de fjerneste. Det blev min forbindelse med verden og erkendelses proces om mig selv i verden.

I den lille private skov i lejren der bestod af et udendørs køkken, en lille utæt campingvogn, en gammel bærbar og en lille mikrofon begyndte jeg at tale med mig selv.

Jeg havde prøvet at føre samtaler med mig selv, men jeg kunne ikke høre mig selv, her gjorde podcasten en mægtig forskel i mødet med mig selv. Jeg hørte mig selv og jeg kunne godt lide det jeg hørte.

Det naturlige

Den danske natur er blid i sine udtryk og alligevel nådesløs og ren i sit samvær. Den smittede mig og gjorde det muligt for mig at opdage mig selv blidt, nådesløst og rent. 

Stille opdagede jeg mine følelser, mine tanker, en ny hengivenhed til min krop, 

Jeg opdagede hvad det er der bestemmer inde i mig og bøjede mig for det der er større end mig selv. En prægtig dannelse, en selvkultivering i samspil med den rette anden.

Det bedste er at jeg opdagede at det faktisk er ret fantastisk at være mig selv, så længe jeg bare er mig selv.

Missionen

Den klassisk tilgang til at styrke selvtilliden, igennem ydre sejre, ydre omstændigheder, ydre manifestationer, de var pludselig ikke tilgængelige for mig

Min mission var klar, jeg ville tage på en indre selvopdagelse, bygge min selvtillid og mit selvværd op indefra.

Opdagede ret hurtigt at min selvtillid og mit selvværd var i bund, at jeg følte mig værdiløs og ikke accepterede den jeg er og derfor ikke var i stand til at sætte grænser og træffe sunde valg for mig selv

Jeg begyndte med at kultiverer selvtillid med absolut tillid til mig selv og selvværd med ypperlig værdsættelse af mig selv.

Podcasten

Det var dramatisk for mig at gå ind ad den dør, ind i mig selv.

Derfor begynder denne første episode med ordene "Dig der lytter med som medpassagerer på en rejse, en rejse ind i de dybeste afkroge af min eksistens ind i min fortælling om min selvopdagelse. Lige nu står vi på perronen, klar til at stige på toget . Men lad mig advare dig - når vi først har trådt ind i vognene og dørene lukker bag os, er der ingen vej tilbage."

En dramatisk indgang, men faktisk et let skift, fordi det gjorde alt lettere. Jeg var nødsaget til kun at tale om mig selv, fordi det handlede om mig selv. Det var en frisættelse fra min fortid.

Mit ypperligst ønske med lyd journalerne er inspiration til din hyldest af dig selv.

"Selvtillid med sammenbrud" er den første episode i Selvopdagelsen. Udgivet 21 marts 2024 i skoven stille ro.


Min position


Biologi og myter


Neurodiversitet er for mig en biologisk flerstemmig sang om, at vi alle er forskellige i vores kød, vores nervesystemer – hjernen, rygmarven og de perifere nerver.


Myter er kompleksitetsreducerende. Måske er det derfor, vi anvender dem i overflod.


Klassikeren er myten om det danske flag, der dalede ned over slagmarken og sikrede sejren. En anden er den om, at Newton fik idéen om tyngdekraften ved at få et æble i hovedet. En tredje er den om, at der eksisterer en normalitet.

De er gode at have, da de giver en hurtig forklaring på det uforklarlige.

Myten om normalitet åbner op for en kultivering af den menneskelige natur.

Dette eksperiment kræver en social konstruktion, og hvorfor ikke tage navnet efter et allerede eksisterende værktøj, der faktisk fungerer perfekt til at skabe en målestok for det rette, for det korrekte.

Helt sikkert i den bedste mening. Måske for at kunne hjælpe dem, der ikke var de rette, eller måske for bedre at kunne hjælpe de rette, de korrekte. Måske begge dele. Det håber jeg, da vi alle har brug for hjælp engang imellem.

Konstruktionen er bestemt anvendelig til en del. Den har dog tydeligt en klar grænse for, hvad den kan anvendes til, når vi tillader os at forundres over kompleksiteten.

Det giver mening i en kompleks verden, hvor der er uendeligt lidt, vi har kontrol over, at vi griber til en sådan kompleksitetsreducering.

Det, der dog sker, er, at vi foretager en reducering af mennesket i stedet for at udforske og eksponere vores kompleksitet.

Jeg kender ingen entydig tilgang til at håndtere kompleksitet. Der er dog ingen tvivl i mig om, at principper som tillid, kommunikation og forundringsparathed eksponerer den og derved gør den mere håndterbar.

Jeg ved bare, at vi har fundet sammen på dette sted, vores samfund, uden at have valgt hinanden. Måske er der tid til at vi finder og vælger os selv og hinanden.


Privatlivspolitik Cookiepolitik